Konsekvent opbygning af citatartikler fra Bold.dk – som ser stort på de presseetiske vejledninger

Både i forhold til at linke til kilderne og angive dem på en fremtrædende måde, synes Danmarks 5. mest besøgte hjemmeside at have store problemer.

De seneste år har Bold.dk manifesteret sig som en af Danmarks absolut mest besøgte hjemmesider uanset, at fokus alene er fodbold. Sitet er aktuelt mere besøgt, end hvad tilfældet er for onlineudgaverne af aviser som Berlingske og Jyllands-Posten.

En popularitet blandt læserne, der langt fra nødvendigvis er gengældt indenfor mediebranchen. Her angribes Bold.dk løbende for, at fodboldsiden konsekvent gør brug af andres arbejde uden at betale for det – de såkaldte citatartikler.

Spørgsmålet kom eksempelvis op i forbindelse med TV2s Presselogen den 14. maj, hvor Bold.dk dog afviste, at den skulle gøre brug af dét, sitets konstituerede chefredaktør Mikkel Nøhr omtalte som systematisk og metodisk brug af citatartikler.

Men som Bjørknæs.dk kan dokumentere, baseres i runde tal 2/3 af alle Bold.dk-artikler på citater, som gratis hentes fra andre medier. En undersøgelse vi igangsatte dagen efter TV2s Presselogen om emnet, således at grundlaget udgøres af 1.039 artikler.

Analyser der også viser, at Bold.dk synes at have sat citaterne hentet fra andre medier i system. Det vel og mærke på en måde, så der meget ofte sker overtrædelse af den vejledning, der medfølger de presseetiske regler.

Her kan du læse mere om, hvad man må og ikke må, når der citeres fra andres artikler.

Få hurtig og nem adgang til artiklen

Vælg den type abonnement, der passer dig bedst – og få adgang til alle artikler, videoer og podcasts

Køb adgang

Allerede abonnement? Log ind her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *