Nej : Tyskerne vinder ikke altid til sidst – tvært i mod faktisk

Når Tyskland og England i morgen mødes i 1/8-finalen ved EM, vil en forkert myte uden tvivl blive gentaget igen og igen, selv om den er forkert.

I morgen spilles de sidste kvartfinaler ved EM i fodbold, hvilket blandt andet betyder et møde mellem fodboldstormagterne England og Tyskland. Et opgør der uden tvivl også vil indeholde referencer til den legendariske semifinale fra VM i 1990 i Italien. Her tabte englænderne med 4-3 efter straffesparkskonkurrence på trods af, at Gary Lineker ikke kun udlignede til 1-1 efter 80 minutter, men også scorede på sit forsøg i straffesparkskonkurrencen.

Efter kampen udtalte en forståeligt meget skuffet Lineker, de senere så berømte ord

– Fodbold er et simpelt spil, hvor 22 spillere løber rundt og sparker til en bold i 90 minutter, en enkelt dommer laver et hav af fejl, og tyskerne altid vinder til sidst.

Citatet er efterfølgende blevet taget som et udtryk for, at tyskerne konsekvent er gode til at vinde vigtige kampe i slutminutterne.

Men en gennemgang af de seneste EM- og VM-slutrunder viser faktisk, at tyskerne langt fra er gode til at vinde kort før tid. Tvært i mod fremgår det af analyserne af bogen Fodboldens Myter, at tyskerne i bedste fald er gennemsnitlige, når det handler om afgørende scoringer i kampenes sidste minutter.

Skal tyskerne i morgen gå videre mod England vil formodningen derfor næsten være den omvendte af, hvad Gary Linekers ellers meget udbredte talemåde siger. For bedømt på deres seneste slutrundedeltagelser, vil tyskerne i stedet næsten være forpligtet til forholdsvist tidligt i opgøret mod de engelske arvemodstandere, at score det eller de afgørende mål.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *