Roligans snydt for EM-fest: Lufthavnsafgift pludselig 50-doblet forud for kvartfinale mod Tjekkiet

Det er langt fra alle af de omkring 1.000 danskere der har sikret sig billet til lørdagens EM-kvartfinale i Baku, der faktisk kommer afsted.

Ifølge Heydar Aliyev International Airport selv, er den ikke kun Aserbajdsjans bedste lufthavn, men også blandt verdens absolut førende. Det kan ses ved at den på sin hjemmeside gør tydeligt opmærksom på, at den en række gange har hjemført prisen som den bedste lufthavn i det tidligere Sovjetunionen.

Samme positive syn på Heydar Aliyev International Airport deles ikke af en række danske roligans, der skulle have været afsted til Baku på lørdag til kvartfinaleopgøret mellem Danmark og Tjekkiet ved EM i fodbold. For pludselig har Aserbajdsjans luftfartsmyndigheder besluttet, at det bliver 50 gange dyrere end normalt at gøre brug af Heydar Aliyev International Airport. Det svarer til en ekstraregning på omkring 12.000 kroner for hver passager, hvilket blandt andet vil sige Thomas Bak (billedet over denne artikel). Sammen med andre roligans, havde han tilmeldt sig en tur til Aserbajdsjan via Heydar Aliyev International Airport, som nu ikke bliver gennemført grundet den voldsomme prisstigning. Oprindeligt hed udgiften ved 118 passagerer 5.490 kroner per person – men med de nye voldsomme lufthavnsafgifter, ville prisen have været noget nær tredoblet.

Til Bjoerknaes.dk oplyser Thomas Bak, at østeuropæerne udviser en sjælden form for grådighed :

– Det kommer som en overraskelse, fordi jeg troede, at når man arrangerer en stor international fodboldturnering, må der formodes at være styr på tingene. Derfor havde jeg heller ikke regnet med, at folkene i Aserbajdsjan pludselig begyndte på den slags julenumre.

På Bjoerknaes.dk har vi forsøgt at komme igennem til Heydar Aliyev International Airports presseafdeling, hvilket har været umuligt.