Nej – københavnerholdene er ikke dommernes favoritter

Spørger man næsten enhver fodboldfan med respekt for sig selv i provinsen, har københavnerholdene per definition et dommertække der gør, at mændene i sort i tvivlstilfælde giver en hjælpende hånd til Brøndby og FC København. Men nu viser en gennemgang af tvivlsomme og afgørende dommerkendelser, at det langt fra er tilfældet.

Det er de færreste fans af hold som SønderjyskE eller Randers, der ikke fra tid til anden har følt sig bortdømt, når modstanderen har været hovedstadsklubberne FC København og Brøndby. Eksempelvis når dommeren har tilladt en tvivlsom scoring, der med få minutter igen sikrer FC København en 1-0-føring. Eller hvis Randers på udebane får underkendt en udlignende scoring kort før tid for offside, selv om videobillederne viser, at det ikke var tilfældet.

På trods af indførelsen af VAR-systemet, florerer myten om københavnerholdenes opbakning fra dommerne stadig. Som en del af bogen Fodboldens Myter, analyseres alle de både tvivlsomme og afgørende dommerkendelser, der blev afsagt i Superliga-sæsonen 2019/2020s grundspil. Således er foretaget en gennemgang af alle de tvivlsomme dommerkendelser, som havde indflydelse på kampenes pointfordelinger.

Og nej – de københavnske hold synes ikke at have nogen egentlig fordel, når det handlede om dommernes gunst.

En ud af 15 myter analyseret og vurderet i bog

I Fodboldens Myter med underteksten Alt det du troede var rigtigt men som ikke passer, er spørgsmålet om københavnerholdenes dommerhjælp blot én ud af de 15 myter, der bliver analyseret og vurderet. I bogen kan du således også læse analyser af andre velkendte myter, som at 2-0 er den farligste føring, det giver et kæmpe psykologisk rygstød at score kort inden pausen og at man skal holde nullet i europæiske kampe.

Du kan købe bogen her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *