Vi kender alle sammen myten om, at 2-0 er den farligste føring. En myte der langt fra er rigtig, hvilket dokumenteres i en ny bog – der samtidig gør op med mange af de andre udbredte opfattelser, der gælder indenfor verdens vigtigste sport.
– Husk nu at 2-0 er den farligste føring.
Sådan lød det ifølge myten fra den daværende landstræner, Richard Møller Nielsen, da han tilbage i 1990 sammen med det danske landshold, var på besøg i Trondheim. Det for her at møde Norge, der i modsætning til Danmark, havde kvalificeret sig til VM-slutrunden dette år i Italien. Påstanden om at 2-0 var den farligste føring kom fra Richard Møller Nielsen, fordi han var bange for, at hans mandskab var ved at gå i stå. Hvilket dog ifølge overbæringerne ikke mødte andet end ironi fra Michael Laudrup, der på vej ud til 2. halvleg skulle have sagt til en holdkammerat, at det var godt at føringen ikke lød på 3-0.
På trods af Michael Laudrups reaktion, har opfattelsen af at 2-0 er en farlig føring, alligevel holdt ved her mere end 30 år senere. Det selv om at der i gennemsnit scores mindre end 3 mål i fx en Superliga-kamp, hvorfor at en 2-0-føring næsten per definition må formodes at holde hjem.
Bogen Fodboldens Myter gør ikke kun op med at 2-0 skulle være en farlig føring, men også en lang række andre af fodboldens andre mest udbredte talemåder. I alt tester bogen 15 af disse, hvor af det kun er et par stykker, som faktisk kan siges at holde vand.
Analyser gør ikke kun op med myterne – men fastslår også hvad der i stedet gælder
Bogen Fodboldens Myter bygger på analyser af omkring 8.000 kampe, som dækker over 2014/2015-2019/2020-sæsonerne i Superligaen, Primera Division, Premier League og Champions Leagues gruppe- og play-off-spil. Der er tale om analyser, som alle er udarbejdet alene til brug for bogen – der er den første af sin art.
Dens formål er dog ikke kun at vurdere, hvorvidt det virkeligt er rigtigt, at 2-0 skulle være en særdeles farlig føring. Bogen går også skridtet videre ved at fastslå, hvad der i stedet er tale om gør sig gældende på baggrund af kampene i de fire ligaer. Eksempelvis i forhold til en anden særdeles udbredt myte, som går på at det giver en klar psykologisk fordel at score kort inden pausen. Her gennemgår bogen hvordan kampenes udfald er i de fire ligaer på baggrund af pausestillingerne, hvilket sammenlignes med pausestillinger og udfaldene for kampene, hvor der blev scoret i 1. halvlegs slutminutter. På den måde skabes også en baggrundsviden for eksempelvis dem, der livebetter på igangværende kampes udfald.
Du kan købe bogen her