Fodboldens Myter – opgøret med fodboldens lærersætninger : Ude den 22. februar

Er 2-0 virkelig den farligste føring og giver det et stort moralsk rygstød, hvis der scores kort før pausen? Det er nogle af de myter du kan få svar på om er rigtige i bogen Fodboldens Myter, hvilket sker på baggrund af analyser af omkring 6.000 kampe fra Superligaen, Primera Division, Premier League og Champions League.

Selv om fodbold uden sammenligning er verdens vigtigste sport, halter den i overraskende grad efter baseball, basket-ball og amerikansk fodbold, når det handler om konkret viden om spillet på banen. Eksempelvis i forhold til hvilke dele af spillet, som målene scores i – og hvordan.

Det gør en serie af bøger op med, hvoraf den første udsendes den 22. februar. Det i form af bogen “Fodboldens Myter”, som bærer undertitlen “Alt det du troede var rigtigt men som ikke passer. Her analyseres 15 af de mest udbredte myter, der findes indenfor fodboldens verden.

Formålet med bogen er dog ikke kun at fastslå, om myterne er rigtige. Men i det hele taget at give en grundviden om fodbolden, der kan bruges af alle, som interesserer sig for sporten på topniveau.

Kan købes fra den 22. februar

Fodboldens Myter kan købes her

De myter som bogen gennemgår er :

  1. 2-0 er den farligste føring,
  2. Drømmestart,
  3. Psykologisk rigtigt tidspunkt at score på,
  4. Finaleopgør er taktisk prægede,
  5. Afslutninger på mål,
  6. Boldbesiddelse,
  7. Dødbolde bliver vigtigere og vigtigere,
  8. Bundholdenes uheld,
  9. Straffespark må ikke tages af spilleren det blev begået mod,
  10. Hold ramt af udvisning spiller ofte bedre med 10 end 11 mand på banen,
  11. Supersubben,
  12. Københavnerholdenes dommertække,
  13. Nullet skal holdes i europæiske hjemmekampe,
  14. Never change a winning team, og
  15. Trænereffekten.

Lad det være sagt med det samme – kun 10 ud af fodboldens 15 mest udbredte myter er faktisk rigtige.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *