Statsministeriet udleverer ikke udgiftsbilag fra Mette Fs privatfly – nu grundet ”interne godkendelsesprocedure”

Dét at få oplyst hvad det kostede skatteyderne at sende Mette Frederiksen med privatfly til Paris, er tilsyneladende langt fra en simpel opgave.

– Jeg er grøn, før jeg er rød.

Sådan lød det i vinters i en kronik fra Mette Frederiksen i Politiken, hvor statsministeren i dén grad slog et slag for grøn omstilling.

Men som Bjørknæs.dk kort efter kunne afsløre, gik der dog kun få dage fra kronikkens offentliggørelse, til at socialdemokraten syntes at nedgradere sin ellers erklærede kærlighed til det grønne. Det skete da hun tog et privatfly, for at nå frem til en arbejdsmiddag med den franske præsident Macron. Endda på trods af, at der samtidig med at hendes privatfly afgik fra Kastrup, også var et rutefly fra AirFrance, der lettede mod samme destination. Vel og mærke et fly, der landede ét minut før, at Mette Frederiksen selv ankom til Byernes By.

Siden Mette Frederiksens iøjnefaldende valg af fly kort efter at være sprunget ud som grøn før hun var rød, har vi på Bjørknæs.dk forsøgt at finde frem til, hvad det faktisk kostede skatteyderne, at statsministeren valgte privatflyet frem for ruteflyet. Men på trods af et lovkrav om udlevering af dokumenterne indenfor 7 arbejdsdage, er dette langt fra sket.

I stedet har Statsministeriet fortsat en fremgangsmåde, som Mette Frederiksens ministerium tidligere har gjort brug af. Nemlig ved konsekvent at fremsende enslydende udsættelser, hvor det oplyses, at udlevering vil ske indenfor 1-2 uger. Efterfølgende fremsendes så en ny udsættelse, som reelt gør brug af samme ordlyd.

En fremgangsmåde som ellers er blevet underkendt af Folketingets Ombudsmand, da han i en udtalelse i 2021 slog fast, at ministerier og andre offentlige myndigheder, er forpligtede til at fremsende reelle oplysninger om, hvornår udlevering af aktindsigter vil ske.

Alligevel har Statsministeriet også i forbindelse med udgifter til Mette Frederiksens privatfly, valgt at gøre brug af den velkendte fremgangsmåde overfor Bjørknæs.dk. Således oplyste sagsbehandleren Rune Werner i en email den 4. marts 2022, som først blev afsendt 7 arbejdsdage efter at aktindsigtsbegæringen blev indgivet, at man forventede at udleveringen af bilagene ville ske indenfor ”1-3 arbejsdage fra i dag”. Dette skete dog ikke, hvorefter Rune Werner på vegne af Statsministeriet den 9. marts 2022 skrev, at fremsendelsen ville forventes at ske ”indenfor 1-2 uger fra i dag”.

En tidsfrist der udløb onsdag i denne uge, uden at Statsministeriet af den grund fremsendte bilagene. Først efter en rykker fra Bjørknæs.dk kom der en ny udsættelse, hvor sagsbehandleren Rune Werner blandt andet anfører en ny årsag til fristoverskridelsen :

– agen beror på nuværende tidspunkt på Statsministeriets interne godkendelsesprocedure.

Hos Bjørknæs.dk har vi spurgt Statsministeriets Presseafdeling, hvad årsagen er til, at man tilsyneladende ikke overholde de krav, der er udstukket af Folketingets Ombudsmand.

Men herfra er vi blevet mødt af tavshed.

3 kommentarer til “Statsministeriet udleverer ikke udgiftsbilag fra Mette Fs privatfly – nu grundet ”interne godkendelsesprocedure””

  1. Johnny F. Andresen

    Stå fast. Hvis dette bliver en kutyme forbrugerindeks, er vi overladt til et diktatur der forvalter borgernes økonomi efter eget synspunkt og ikke den gængse tilladte..

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *