Statsministeriet om Mette Frederiksens bevilling af stort millionbeløb til sin storebrors firmas ekspertise : Uddelingen sker via partnerskabsaftaler

Der står mange penge på spil i forlængelse af, at Mette Frederiksen under et besøg i Ukraine bevilgede dansk støtte til minerydning. Vel og mærke et område, som hendes brors arbejdsgiver, der også hjalp statsministeren under valgkampen i 2019, er blandt Danmarks førende indenfor.

Det trak ikke kun overskrifter i Danmark men også udenfor landets grænser, da Mette Frederiksen den forgangne uge lagde vejen forbi Ukraine. Det for her på nærmeste hold at vurdere ødelæggelserne i det krigshærgede land, ligesom statsministeren også benyttede lejligheden til at oplyse, at Danmark har sat et omfattende hjælpeprogram i gang i forhold til ukrainerne.

Under en pressekonference i Ukraine oplyste socialdemokraten samt, at en del af den danske hjælpepakke er øremærket minerydning.

Et område der står hendes bror meget nært, da han er ansat i en chefstilling i et firma, der netop har minerydning som et af sine specialer. Vel og mærke også et firma, der som Bjørknæs.dk kunne dokumenterer i går, har nære forbindelser til Mette Frederiksen. Ikke kun grundet storebrorens ansættelse, men også da den afholdt et arrangement for hende op til Folketingsvalget i 2019, hvor hun overtog nøglerne til Statsministeriet fra forgængeren Lars Løkke Rasmussen.

Hos Bjørknæs.dk har vi blandt andet spurgt Statsministeriets presseafdeling, om det er en fordel for storebrorens arbejdsgiver, på den måde at have særdeles gode forbindelser til Mette Frederiksen, når ordren på minerydning i Ukraine skal uddeles.

Presseafdelingen har ikke ønsket at svare direkte på spørgsmålet, men har i en email til Bjørknæs.dk alene oplyst, at bevillingen til minerydningen administreres via Udenrigsministeriet med hjælp fra de såkaldte danske civilsamfundsorganisationer, der har et strategisk partnerskab med dette ministerium.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *