Advokatfirma blev ud af det blå og over telefonen kåret som landets bedste – nu er det anklaget for ulovlig markedsføring

Advokatfirmaer skal per definition have styr på paragrafferne. Men ifølge en klage til de grønlandske konkurrence- og forbrugermyndighederne, har Arctic Law Greenland markedsført sig med en pris, der tidligere er blevet fastslået som værende ulovlig. Det efter at en engelsk brancheorganisation slog fast, at uddelingen kommer fra, hvad man næsten kunne kalde for en awardfabrik, der uddeler priser til højre og venstre – mod særdeles kontant betaling.

Det er vel de færreste, der ikke ville blive glade for at blive tildelt en pris. Specielt hvis der med æren følger en kontant belønning, som står mål med arbejdsindsatsen.

Men der findes også en anden type priser, som i disse år bliver tilbudt til stadig flere. Nemlig dem eksempelvis uddelt af den engelske virksomhed AI Acquisition, hvis fulde navn er A.I. Global Media Ltd. Det har specialiseret sig i ud af det blå at henvende sig til firmaer, for at tilbyde dem forskellige former for awards. Vel og mærke priser, som kommer med en regning på typisk mellem 13.000 kroner og 5.000 kroner afhængig af, hvilken præmiepakke modtageren kan overtales til at købe. Således er der både mulighed for at købe den store med eksempelvis hele tre trofæer, mens man også kan nøjes med den mindste pakke, som kun indeholder en enkelt lille pokal.

Et af de firmaer som indenfor de seneste måneder har reageret særdeles positivt på de uanmodede henvendelser og efterfølgende er blevet tildelt en award fra AI Acquisition/A.I. Global Media Ltd. er det Nuuk-baserede advokatfirma Arctic Law Greenland.

På trods af at høre hjemme i den grønlandske hovedstad, har firmaet under ledelse af advokat Britta Keldsen eksempelvis møderet for den danske Højesteret.

Få hurtig og nem adgang til artiklen

Vælg den type abonnement, der passer dig bedst – og få adgang til alle artikler, videoer og podcasts

Køb adgang

Allerede abonnement? Log ind her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *