Forglemmelsen kommer på trods af, at Aalborg Kommunes borgmester og kommunaldirektør tidligere på ugen blev bedt om et klart svar på, om der var givet andre lignende tilskud som det, som tidligere har været fremme omkring 3F.
Linjerne er i dén grad trukket op i disse dage i Aalborg Kommune, hvor det store spørgsmål er om et markant tilskud til 3F har været lovligt eller ulovligt.
Et tilskud på 222.249 kroner, der blev betalt fra den socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsens afdeling til 3F, da den faglige organisation i 2019 holdt sin kongres i den nordjyske hovedstad. Samtidig diskuteres om det i det hele taget er acceptabelt, at udbetalingen skete via Søren Thorst, der har rang af eventchef i Aalborg Kommune.
Spørgsmålet er så åbent, at Thomas Kastrup-Larsen selv har krævet en ekstern vurdering foretaget af Ankestyrelsen.
Skandalesagen blev tidligere på ugen drøftet på øverste niveau i Aalborg Kommune, hvor flere ville ville have et klart svar fra borgmesterens forvaltning, om kommunen havde givet andre lignende tilskud som det til 3F på 222.249 kroner – hvilket blev afvist.
Bjørknæs.dk kan nu i samarbejde med Aktindsigterne afslører, at dette tilsyneladende bestemt ikke er tilfældet.
Få hurtig og nem adgang til artiklen
Vælg den type abonnement, der passer dig bedst – og få adgang til alle artikler, videoer og podcasts
Allerede abonnement? Log ind her