Lige så hurtige ledende medarbejdere fra Aalborg Universitet og deres gæster har været til at drikke og spise på skatteydernes regning, lige så tavse er de, når det handler om hvad der er foregået.
En af de klassiske grundsætninger indenfor den offentlige forvaltning er, at alkoholindtagelse ikke er noget, der hører til i forbindelse med udførelse af arbejde. Forstået på den måde, at der som tommelfingerregel kun må indtages i størrelsesordenen en enkelt genstand ved receptioner – og maksimalt en smule mere ved repræsentative middage.
Men sådan har det langt fra været de seneste år hos Aalborg Universitet, hvor de iøjnefaldende restaurantsbilag på det nærmeste har stået i kø. Ikke kun når institutleder Christian Nielsen og viceinstitutleder Morten Lund, der begge igennem en længere har været fritaget fra tjeneste forlængelse af afsløringer omkring det store forbrug over rejse- og repræsentationskontoen, fra Aalborg Universitets business-fakultet har været på rejser ude i den store verden, men også når de eksempelvis har fundet Dankortet frem hjemme i det nordjyske.
Blandt dem der er blevet beværtet på skatteydernes regning af Christian Nielsen og Morten Lund er belgieren Mark De Colvenaer, der dog ligesom de to forskere og deres arbejdsgiver ikke ligefrem virker specielt ivrig for at fortælle, hvad der er foregået.
Andre artikler om Christian Nielsen
Våd Københavnertur : 16 fadøl på restaurant – bagefter blev hotellets minibar tømt
Gourmetmad og fadøl : Institutleder fyrede den af hjemme i Aalborg – på universitets regning
Få hurtig og nem adgang til artiklen
Vælg den type abonnement, der passer dig bedst – og få adgang til alle artikler, videoer og podcasts
Allerede abonnement? Log ind her
