Til fodbolden knytter der sig en lang række myter, hvor af den måske mest udbredte er, at 2-0 skulle være den farligste føring. Men om en tomålsføring faktisk er farlig er noget af det, du får svaret på i bogen ”Fodboldens Myter – Alt det du troede var rigtigt, men som ikke passer”.
Her gennemgår jurist og undersøgende journalist Lars Bjørknæs 15 af fodboldens mest udbredte myter, hvilket sker med baggrund i statistik fra omkring 15.000 kampe i Superligaen, Premier League, Primera Division og Champions League. Analyser der alle er udarbejdet til bogen for at fastslå, om der er hold i myterne, eller om der alene kan siges at være tale om overtro.
Ved at læse bogen får du ikke kun adgang til unikke statistiske opgørelser og analyser, men også svar på en række af de ting, som knytter sig til den almindelige viden om fodbold på topniveau. Det drejer sig eksempelvis om konsekvenserne af udvisninger, hvornår en indhopper bør sendes på banen for at have den største sandsynlighed for at score samt hvor farlige føringer faktisk er.
Ud over vurderingen af om 2-0 er den farligste føring er foretaget analyser af andre myter som eksempelvis Never change a winning team, hvorvidt det giver en klar fordel at score kort før pausen, om trænereffekten er reel og om dødbolde virkelig bliver vigtigere og vigtigere.
Få opgraderet din viden om verdens vigtigste sport ved at købe Fodboldens Myter – Alt det du troede var rigtigt, men som ikke passer.
Valoraciones
No hay valoraciones aún.